Nervøs hest tilskud

Nervøs hest tilskud

Heste er som bekendt et flugtdyr, hvilket har betydning for, hvordan de reagerer på følelsen af fare eller frygt. Nogle heste er naturligt mere ængstelige end andre i specifikke situationer. En hest der er nervøs eller urolig, vil have vanskeligt ved at præstere, og det forringer hestens generelle velfærd.

Er du for eksempel afhængig af at klippe din hest, når vejret bliver køligere, så kender du måske til en nervøs hest under klipning, der knap nok kan stå stille. Nogle heste reagerer meget voldsomt på klippemaskinen og her kan det være en fordel at benytte tilskud til stressede heste. Det samme gør sig gældende for rigtig mange heste, der bliver nervøse under transport. I værste tilfælde kan hesten risikere at gøre skade på sig selv og det kan være en ubehagelig oplevelse for både hest og ejer. Derfor kan det også være relevant med noget beroligende tilskud til hest under transport.

Hestens flugtinstinkt kan dæmpes gennem avl med fokus på rolige og tillidsfulde heste, men det er en langsigtet plan som ikke kan hjælpe dig, der står med en nervøs hest nu og her. Heldigvis er der en række ting, som du kan gøre for at imødekomme din hests flugtinstinkt på forskellige måder, alt efter hvad der ’trigger’ din hests nervøsitet.

Stresset hest ved nye oplevelser

Mærker du, at din hest er nervøs, puster sig op og stresser, når du rider på tur, tager til stævner eller bare hvis skamlen står et andet sted end den plejer i ridehallen? Ja, så kan det godt være lidt uoverskueligt at nyde naturen, stemningen på stævnepladsen eller en helt almindelig (for dig i hvert fald) ridetur i ridehuset.

Ofte hvis hesten reagerer nervøst på nye oplevelser, kan det bunde i mangel på selvtillid og selvværd. Det er ikke alle heste, der er modige og nysgerrige fra begyndelsen og derfor kan det betale sig at investere lidt tid i miljøtræning af hesten. Med træning fra jorden kan du lære helt nye sider af din hest at kende og du kan opbygge en forståelse for dens reaktionsmønstre, sådan at du kan være forberedt, når I møder uvante situationer. Derudover kan du også træne din hests måde at reagere på og styrke dens selvtillid ved, at den kontinuerligt møder nye ting i samvær med dig.

Der er rigtig mange måder at miljøtræne på og det kan være en god ide at søge råd og vejledning hos én, der har erfaring med det. Det er nemlig væsentligt, at man ikke risikerer at nedbryde tilliden ved at gå for hurtigt frem, men at der derimod opbygges tillid mellem dig og din hest.

Nervøs hest til nytår

Oplever du, at din hest bliver nervøs til nytår på grund af de høje lyde og farveglimt? Og bliver du måske også selv ængstelig ved tanken om stressede heste hele nytårsaften? Så er det godt, at vi har samlet lidt tips og tricks fra redaktionen og vores trofaste læsere til, hvordan du kan gøre aftenen mere rolig for både dig og din hest.

Sørg for at din hest er godt beskæftiget i løbet af aftenen. Dette gøres bedst ved at tildele dem masser af grovfoder, gerne flere gange i løbet af aftenen. Ved du, at det er klokken 12 det går løs i dit område, kan du tilbyde dem lidt lækkert kraftfoder og snacks lige før det tidspunkt. Så har de andet at tænke på end fyrværkeri. Står din hest indenfor om natten, kan det være en fordel at lukke dem ind inden fyrværkeriet begynder at gå i gang, så de ikke når at blive stressede ude på folden inden de kommer ind, hvor de føler sig trygge. Det kan også være en god ide at tænde for radioen og lyset til lidt ud på natten. På den måde bliver både lyd og lys dæmpet inde i stalden. Er din stald meget generet af lysglimt kan det være en fordel at dække vinduerne til – ofte er det faktisk mere lysglimtene end lyden hestene bliver stressede over.

Går din hest udenfor kan det være en fordel at lade hestene placere sig selv, der hvor de finder sig mest tryg og server deres grovfoder dér. Sørg for at tjekke hegnet jævnligt for svagheder – det er ikke rart med løse heste på nytårsaften!

For rigtig mange er det brugbart med beroligende tilskud til hest (Evt. Cool down?). Det hjælper hesten med at finde ro og nytårsaften kan på den måde blive en god oplevelse for både dig og hesten.

Tilskud til nervøs hest

Ønsker du at benytte tilskud til en nervøs hest bør du gå efter naturlige ingredienser uden kunstige tilsætningsstoffer. Kamille, baldrian og magnesium giver en beroligende effekt samt en korrekt tilførsel af organiske sporstoffer, der er med til at stabilisere og berolige hesten i de situationer, hvor den normalt ville udvise angst.

Er din hest generelt nervøs, er det vigtigt at vælge tilskud til stressede heste, der kan gives kontinuerligt. Her kan man ved fordel gå efter produkter med gærkultur, der stimulerer væksten af gavnlige bakterier i hestens stortarm, hvilket er vigtigt, da en hest, der er stresset og nervøs, ofte vil have ubalance i tarmfloraen. Ubalance i hestens tarmflora giver et forringet næringsstofoptag, som kan være en medvirkende årsag til at hesten lettere bliver stresset. Derfor er en stabil fordøjelse væsentlig for at sikre en rolig og afbalanceret hest.