Urtefarm
Hvad er fermentering ?
Hvad er fermentering ?
Fermentering har været kendt som en effektiv konserveringsmetode i århundreder, længe før man havde konserveringsmidler og frysere. Man brugte metoden til at konservere grøntsager, frugter mv. så de kunne holde sig i længere tid.
Fermenteringsprocessen øger biooptageligheden af vigtige næringsstoffer og fjerner giftstoffer. Samtidigt tilføres der mange vigtige naturlige mælkesyrebakterier til tarmfloraen. På de råvarer, som fermenteres, findes der en masse naturligt forekomne mælkesyrebakteriekulturer, og det er de gode bakterier, som under de rigtige forudsætninger får fermenteringsprocessen til at forløbe, som den skal og får ph. niveauet til at falde. Dermed bevirker de, at råvarerne kan holde sig.
I de senere år er fermentering blevet interessant igen i fødevarer til mennesker, men fermentering er også velkendt og anvendt i stor stil til dyr. Når man f.eks. laver wraphø til sine heste er det også fermentering.
Mælkesyrebakterier hjælper på foderoptagelsen.
Overalt i naturen på planter, græs mv. er der mælkesyrebakterier. Det er de bakterier, som også findes i hestens stortarm og er med til at nedbryde cellevæggene i planterne, så vigtige næringsstoffer frigøres og kan optages gennem tarmvæggen i hestens stortarm. Dvs. de er nødvendige for at hesten kan optage den energi og de aminosyrer, vitaminer, mineraler mv. , som er i de planter, hesten spiser. For at mikrofloraen i hestens stortarm kan udnytte de gavnlige indholdsstoffer i planterne, kræves det, at de cellevægge planten består af er fordøjelige. Dvs. at det hø eller wrap hesten spiser ikke må være høstet alt for sent, så det nærmest minder om halm, fordi så er cellevæggene ikke fordøjelige for mikroorganismerne og dermed vil antallet af mikroorganismer i hestens stortarm falde, andre forhold som for store måltider af kraftfoder, vådt surt wrap, antibiotikabehandlinger mv. vil også have en negativ effekt på antallet af de vigtige mikroorganismer.
Når antallet af de gode mikroorganismer i hestens tarmsystem falder, udnytter den ikke sit grovfoder så godt mere, og den bliver også meget sårbar overfor de skadelige bakterier, den kan få ved at spise jord, drikke vand af vandpytter, muggent wrap etc. Derfor ser man især i vinterhalvåret ofte mange heste med efterløb, fejlgæring og oppustethed (halmvom).
Når hesten taber sig, fristes man måske til at øge mængden af kraftfoder. Det kan man også godt, hvis man ikke i forvejen ligger til den høje side i tildeling, men man kunne også ændre høet/ wrappen til en bedre kvalitet, hvis det er det, som er årsagen. Hvis man ikke kan ændre grovfoderet, eller der er andre årsager såsom antibiotikakur mv., der har påvirket hestens fordøjelse negativt, vil det være en stor fordel at tilføre flere af de naturlige gode mikroorganismer i form af levende mælkesyrebakterier, så balancen genoprettes og fordøjelsen i stortarmen dermed igen forbedres. Dog hjælper det ikke nok, hvis høet/wrappen nærmest er identisk med halm i fordøjelighed. Så er man nødt til at supplere med andre fodermidler såsom roefibre eller grøntpiller for at tilføre tilstrækkeligt med fordøjelige cellevægge og dermed mad til mikroorganismerne. Mælkesyrebakterier lever af de naturlige sukkerstoffer, der er i planterne, og det er i deres jagt på disse sukkerstoffer, at de nedbryder cellevæggene. Dermed frigør de vigtige næringsstoffer, men uden at ødelægge eller optage dem.
Sukkerfølsomme heste.
Heste, der er meget nøjsomme og i risikogruppen for at få eller har fået alle de kendte negative følgesymptomer af nyt forårsgræs med højt sukkerindhold, og andre heste, der er disponerede for, eller lider af disse negative symptomer og tilfælde, kan med fordel også tildeles levende mælkesyrebakterier. Hesteejere rådes ofte til at imødegå disse symptomer ved at give hesten halm og en meget sukkerfattig foderration og ofte også sætte hesten på jordfold. Når man gør det, er det selvfølgelig for at fjerne risikoen, for at hesten får for meget sukker, men samtidigt fjerner man også noget af det, som mikrofloraen i hestens stortarm skal leve af, og dermed falder antallet af de gode bakterier, og hesten bliver ekstremt følsom overfor en fejlgæring og endnu mere følsom overfor sukker i foderet. Så man kan i stedet tildele hø og wrap, der er fordøjeligt og lavet af græs med et lavt fructan indhold, som de gode mikroorganismer kan udnytte. Derudover bør man være meget opmærksom på stivelse/ sukker indholdet i det kraftfoder, man vælger og passe meget på, at hesten ikke får for meget frisk græs i de perioder, hvor der er mest sukker i det. Man kan enten lave et mindre afgrænset område med græs eller begrænse den tid, hesten afgræsser, så den for eksempel går på græs 2 x 20 minutter om dagen i de perioder, hvor der mest sukker i græsset. Det vil også være en rigtig god idé at motionere hesten meget, så den øger sin forbrænding. Men det er en svær balancegang at fodre en sukkerfølsom hest, og det kræver en aktiv indsats på mange områder.
Hvis man skal give en opsummering på dette, kan man sige at for meget sukker selvfølgelig ikke er godt, men for lidt eller intet sukker i rationen er heller ikke godt, fordi så er der ikke noget mad til mikroorganismerne og man risikerer, at hestens fordøjelse af stråfoder reduceres kraftigt. Men hvis hesten er meget følsom overfor sukker eller det grovfoder, man har, ikke er optimalt, vil det helt klart være en fordel med tildeling af ekstra levende mælkesyrebakterier til foderrationen, evt. sammen med et produkt, der kan regulere kroppens sukkerforbrænding.
To af vores nyeste produkter: Gastro Stabilzer Plus og Gastro Maintain er lavet på fermenterede økologiske jordskokker, der har en meget gunstig virkning på hestens fordøjelse. De vil i en kombination med et blod sukker regulerende produkom som vores Blood Sugar Regulator være en optimal løsning i rigtig mange tilfælde.
Bedre optagelse af mineraler i tang
Tang er en af de råvarer, som er rigtig interessante at fermentere. Tang har et højt indhold af mineraler, men er samtidigt svært fordøjeligt for hesten, og hvis hesten så samtidigt ikke har en god, velfungerende tarmflora, får den ikke gavn af disse vigtige mineraler. Derfor høster vi vores egen tang selv, og tre timer efter det er hevet op af havet, kommer det i en tank med mælkesyrebakterier, der straks begynder at nedbryde cellevæggene i deres jagt på det naturlige sukker, som tangen indeholder. Når de er færdige tages tangen op og tørres skånsomt ved max. 40 grader, så mange af mikroorganismerne overlever. Samtidig er mineraler mv. nu meget mere tilgængelige for hesten i de færdige produkter, som vores tang indgår i.
På vores fabrik i Vejen har vi indrettet en helt ny afdeling til fermentering og skånsom tørring af de fermenterede urter og planter. Vi introducerer løbende en række nye spændende, virksomme produkter, og de fleste af vores nuværende produkter kommer til at indeholde fermenterede råvarer, både pga. den forbedrede effekt af optageligheden og tilførslen af levende gavnlige mikroorganismer.
Når vi fermenterer vores råvarer opnår vi en bedre effekt af det færdige produkt, samtidigt med at vi tilfører levende mikroorganismer til hestens fordøjelsessystem, og vi vil derfor gerne have et rigtig højt antal levende gode bakterier. Det får vi ved at ”fodre ” dem med honning i deres tanke. Derved stopper de ikke bare deres proces, når de har spist det naturlige sukker, der er i den råvare, de er i gang med. De fortsætter med at formere sig, og på den måde kan vi opnå et højt antal af meget effektive og levende gavnlige bakteriekulturer, der er klar til at gå i gang med det samme, når de kommer ned i hestens tarmsystem.
Hos Urtefarm vil vi løbende fortælle mere om fordelene ved fermentering og vores nye produkter, efterhånden som de bliver introduceret. Vi synes det er et helt vildt spændende område, og vi har som målsætning at lave de bedste produkter på markedet, men til meget fair priser, fordi vi rigtig gerne vil gøre en forskel for alle de mange heste, som går rundt med fordøjelsesproblemer.