Vi holder juleferielukket fra den 20/12-2024 til den 6/1-2025. Rigtig glædelig jul🎄

Luk

Elektrolytter, væske og nedkøling – og vigtigheden af disse

Når heste arbejder, og musklerne forbrænder energi, omdannes ca. 80% af energien til varme og de sidste 20% til mekanisk energi, som bruges til muskelsammentrækning mv. 

Hvis hesten ikke var i stand til at køle sig selv ned igen, ville der hurtigt opstå en livstruende situation. Ved en times moderat arbejde ville hestens kropstemperatur stige ca. 15 grader. Det er derfor vigtigt for hesten, at dens eget nedkølingssystem virker.

Nedkølingen sker ved fordampning fra hestens overflade, udåndingsluft og direkte nedkøling af huden (denne funktion virker kun hvis temperaturen i omgivelserne er lavere end hestens kropstemperatur).

Heste taber ikke kun vand, når de sveder, da sveden også indeholder forskellige mineraler. De vigtigste er natrium, kalium og klorid, mens kalcium og magnesium udskilles i mindre mængder.

Væske og elektrolytmangel giver nedsat præstationsevne hos heste. Nogle af indikationerne på at hesten mangler væske/elektrolytter er manglende koncentrationsevne, nervøse symptomer, øget træthed, svagere muskler, udmattelse, nerveforstyrrelser mv. 

Heste i regelmæssigt arbejde bør få tildelt elektrolytter dagligt i foderet i afmålte mængder og ikke kun på de dage, hvor hesten trænes hårdere, varme dage eller nogle dage før konkurrence.

Vidste du at?
✔️ Køkkensalt er en blanding af to elektrolytter nemlig af natrium og klorid (NaCl)
✔️ Elektrolytter består af Natrium (Na), Klorid(Cl), Kalium (K), Kalcium (Ca) og magnesium (Mg)
✔️ En hest består af ca. 65% vand, hvilket betyder, at en hest på 550 kg indeholder mere end 350 liter vand.
✔️ Husk altid at tilbyde hesten fri adgang til frisk vand, både på fold og i stald.
✔️ En hest drikker typisk 5-10% af sin kropsvægt pr. dag og mere på en varm sommerdag.
✔️ Heste i regelmæssigt arbejde bør få tildelt elektrolytter dagligt i foderet i afmålte mængder og ikke kun på de dage, hvor hesten trænes hårdere, varme dage eller nogle dage før konkurrence.
✔️ Saltsten er ikke en pålidelig måde at tildele salt til heste. Nogle heste elsker smagen af salt og spiser for meget salt, som ikke er optimalt, og andre bryder sig ikke om saltsten og får derfor for lidt.

Hos Urtefarm har vi to Elektrolyt-varianter; Elektrolytbolcher og Herbolyt, som er en velsmagende koncentreret elektrolytblanding, der er tilsat æble, mynte og honning for en god smag.