< Tilbage

Er din hest forberedt til græsningssæsonen?24-04-2018 - 12:15

Nu er det heldigvis forår, og græsset er begyndt at spirer. Snart er græsfoldene klar til at hestene kan komme på græs, og i den forbindelse er der nogle ting som er gode at være opmærksomme på, så din hest ikke får problemer med fordøjelsen eller kan få problemer med græsset.

Mange heste går lige nu på jordfold med græsspirer hvilket gør, at mange heste gnaver efter de friske spirer og rødder. Selvom man begynder at græsse hestene ind, så vil hestene stadig have en periode på jordfold, og nogle heste vil måske også have brug for at gå på jordfold henover hele sommeren. Går hesten på jordfold, kan man med fordele tildele den Urtefarms Loppefrøskaller med urter, hørfrø og gærkultur. Udover at Loppefrøskallerne har en sandudtrækkende effekt, er der også tilsat urter, der understøtter en sund fordøjelse, varmebehandlede hørfrø samt Levucll SC ME TITAN gærkultur. Produktet er i piller og tilsat Æble, Kamille og Mynte for at sikre en høj ædelyst.

 

Sørg for at hesten indgræsses over 2-3 uger, så hestenes stortarm langsomt vænnes til det friske græs, med højt sukker og proteinindhold. Det er en god idé at starte med 10-15 min og langsomt øge tiden. Betragt indgræsningen af hesten som et foderskifte. For at hjælpe hestens fordøjelse kan man med fordel tildele hesten en kur med Urtefarms Digestive, der indeholder Levucell SC ME TITAN gærkultur samt urter der understøtter en sund fordøjelse og et stabilt miljø i hestens stortarm.

 

Forskning viser, at hestene sætter ædehastigheden op, hvis de kun præsenteres for græs i en kort periode af gangen, fremfor hvis den havde adgang til græsset på fuld tid. Dog kan man med trivelige heste, stadig med fordel begrænse græsset, og græsse efter hestens huld. En hest der nemt tager på, bør have meget begrænset adgang til græs, og nogle heste kan med fordel vente med at komme på græs til juli måned.

 

Sørg gerne for at hesten er mæt inden den får tid på græs, gerne med fiberrigt foder som hø, wrap, roepiller eller grønpiller. Det kan reducere risikoen for fordøjelsesproblemer, men man kan ikke komme uden om at tilvænne hesten gradvist til græsset.

 

Fruktanniveauet er lavere i græs der er over 10 cm (da stængler har et markant højere indhold af fruktan), men det er vigtigt at være opmærksom på, at selvom fruktan er højere i kortere græs, så er det det samlede indtag af fruktan og sukker som er vigtig i forhold til at forebygge negative følgesymptomer af et for højt blodsukker og insulinniveau samt overvægtige heste. Hestene bør ikke afgræsse en mark efter slet, før den igen er i vækst, netop på grund af det øgede fruktanindhold i stængler. Typen af græs spiller også en rolle for hesten. Det er derfor vigtigt at man sikrer, at græsblandingen passer til den type af heste man har. Har man trivelige heste, er det vigtigt at have græs med så lavt et indhold af fruktan og sukker som muligt, og gerne med en bred variation af urter. Samtidig er det også vigtigt at sikre, at der ikke er en høj andel af rajgræs i græsset, da rajgræs netop har et højt indhold af fruktan og sukker.

Når solen skinner og det er varmt, vokser græsset og bruger al den sukker, der bliver produceret i fotosyntesen. Men så snart det er koldt, så dannes der sukker, som ikke bruges til vækst, men lageres i stedet i depoter i græsset, som fruktan.

 

Det er bedst at græsse hestene når vi har:
• Sol og varme samtidig, så dannes der sukker, men det benyttes til vækst.
• Ingen sol men varme, her er der vækst i græsset, men der dannes ikke store mængder sukker. Græssets indhold af sukker kommer helt i bund – derfor anbefales græsning om natten ofte, hvis hesten kun kan få begrænset græs.
• Ingen sol og køligt vejr, uden lys og varme dannes der hverken sukker eller vækst i græsset.

 

Det er en dårlig idé at lade hestene græsse når vi har:
• Sol og køligt vejr, her er der ingen vækst i græsset, men der dannes sukker, hvilket udgør en øget risiko for negative følgesymptomer af et for højt blodsukker og insulinniveau hos heste.

 

Uanset hvor forsigtig man indgræsser sin hest, så er det store indtag af sukker og fruktan en belastning for mange af hestenes metabolisme. Man kan derfor med fordele tildele hesten Urtefarm Blood Sugar Regulator, understøtter en sund stortarmsfunktion på grund af det høje indhold af Bukkehorn. Bukkehorn indeholder galaktomannan, som er en speciel fiber, som har en positivt effekt på hestens stortarmsfunktion, og hestenes evne til at optage bioaktive stoffer. Bukkehornsfrø har en kompleks aminosyreprofil, og indeholder vitaminer og mineraler. Derudover er der tilsat en urteblanding med blandt andet Lægestregbælg, der fremmer optagelsen af glucose i cellerne, samt sortkommenfrø, der har et højt indhold af Thymoquinone, et stof, som ikke findes i samme koncentration i nogle andre oliefrø eller planter. Stoffet er en kraftig antioxidant, der i forsøg har vist positiv effekt på følgesymptomer af et for højt blodsukker.

 

Pas godt på jeres heste derude, hold dem slanke op til indgræsning, græs dem forsigtigt ind og sørg for at give tilskud til fordøjelsen efter hestenes behov.

< Tilbage