< Tilbage

Nu er vores Kamille sået og vi også høstet den første Kamillemark i år 🌞 🌱06-06-2018 - 08:15

Vi har travlt i Urtefarm, det gode sommervejr betyder masser af arbejde til os.

Vi dyrker en masse økologisk Kamille, der både bruges til Kamillethe og i mange af vores produkter til heste og andre dyr.

 

Vi har travlt i Urtefarm, det gode sommervejr betyder masser af arbejde til os 🌞 🌱

Nu er vores Kamille sået og vi også høstet den første Kamillemark i år, det var en mark som blev sået sidste år og som klarede vinteren.

Vi dyrker en masse økologisk Kamille, der både bruges til Kamillethe og i mange af vores produkter til heste og andre dyr.

Kamille er en plante med en masse gode egenskaber, den virker bla. beroligende og antibakterielt. Derudover elsker mange dyr også smagen af Kamille. Ligesom Kamillethe står på mange køkkenhylder i Danmark. Vi høster Kamille til the til den danske forbruger 🙂

 

Vi har efterhånden en masse erfaring i at dyrke Kamille og vi dyrker og tørrer ret store mængder, bare til the går der ca. 25 ton om året, og dertil kommer alt det som vi bruger til heste og andre dyr.

Kamillen såes med en special bygget såmaskine og holdes ren med radrensning og lugning indtil høst, hvor vi høster den med vores specialbyggede høstmaskine.

 

Når den er høstet, kører vi den med lastbil til vores tørreri i Sønderjylland, hvor den tørres med solvarme og vendes dagligt med kran under hele tørringsprocessen. Vi tørrer Kamille ligesom vores øvrige urter, med lav temperatur og store luftmængder for at bevare smag, aroma og virkningsstoffer bedst muligt. De store blæsere i tørreriet sender ca 50000 m3 luft igennem Kamillen i timen og vi fjerner ca. 6-8 tons vand i døgnet. Solens energi udgør langt den største energikilde til tørringsprocessen. Efter endt tørring, snittes og formales Kamillen til den færdige kvalitet og lægges på lager.

 

Billederne viser, at jeg også måtte tage natten i brug for at få sået Kamillen, men med moderne teknologi og GPS styring på traktoren, er det ingen sag 🙂

 

På fotoet med høstmaskinen kan I se at vejret var så godt, så vi måtte sætte en fin turkis parasol på den, for ikke at blive helt brændt af selv ☺️

 

Dines
Urtefarm

< Tilbage